Bruce Springsteen, Berlin m/ hotel 10-12/6

 kr.

BRUCE SPRINGSTEEN & The E Street Band
Koncertrejse til Berlin, afgang sent mandag aften
Olympiastadion Berlin, onsdag d. 11/6 2025
Koncertbus t/r fra Jylland.
Koncertbillet: Kan tilkøbes

Vi arrangerer koncertrejse til Bruce Springsteen koncerten på Olympiastadion Berlin i juni 2025. Turen er inkl. hotelovernatning, en glimrende morgenmadsbuffet og fællesspisning med Bruce-hygge på ankomstdagen. Du er fan, du kender os, og du har rejst med os i mange, mange år: Så skal du med til Berlin igen 😉

Har du/I selv købt jeres koncertbillet(ter), kan du/I købe vores tur og rejse sammen med Danmarks mest inkarnerede Bruce-fans til Berlin. Man vælger blot “Nej, tak” ved “Tilkøb af koncertbillet?”, hvis man selv har købt koncertbillet.

Er DU fan og HAR købt billet, men din bedre halvdel gider hverken “The Promised Land” eller “Wrecking Ball”? Så bestiller du blot turen jf. jeres behov, så han/hun stadig kan komme med til Berlin.
Der er max. 10 pladser til gæster, der vil bestille turen som kun bustransport og hotel.

PROGRAM:

Du får næsten 2 hele dage i Berlin, og buskørslen er let om natten ift. trafik og mulighed for søvn. Vi har stor erfaring i at arrangere disse ture til Olympiastadion, så vi sørger naturligvis for at gøre alt så nemt og belejligt som muligt ift. ophold og koncert.

Mandag d. 9/6:
Afgang fra Nordjylland sidst på aftenen – opsamlinger gennem Jylland jvf. bestillinger.
Vi hygger roligt i bussen indtil ved 03-tiden, hvor vi holder børste tænder/tisse/rygepause. Herefter godnat-kørsel til Berlin.
Tirsdag d. 10/6:
Morgenmad udenfor Berlin
Ankomst ved hotel i Berlin ca. kl. 10.00
Tjek ind på hotel fra kl. 14.00 (afl. bagage og få lidt frokost inden indtjekning)
Tilbud om fællesspisning tirsdag aften.
Onsdag: d. 11/6:
Tjek ud fra hotel kl. 11.00 – bagage sættes i bussen.
Vi er friske og udhvilede 🙂
Bussen kører ud til Olympiastadion (man er velkommen til at køre med) og holder parkeret frem til hjemkørsel.
Koncert onsdag aften og hjemkørsel efter koncerten.
Torsdag d. 12/6:
Ankomst til Jylland tidlig morgen/formiddag afhængigt af opsamlingssted.

KONCERTBUS T/R:

Vi benytter en moderne turistbus med god benplads, toilet, sæder med tilbagelæn og aircon. Turen køres om natten, hvor der er minimal trafik og risiko for kødannelse, og bussens roligere kørsel giver øget mulighed for at få lidt søvn undervejs.

Opsamlingssteder og -tider, foreløbige:
23.00: Aalborg Busterminal
23.30: Haverslev v/ Circle K
24.00: Randers C v/ Circle K
00.45: Aarhus, Musikhuset eller Viby Torv
01.45: Vejle Station, Danmarksgade
02.05: Kolding C v/ Godset (Kolding Station)
02.50: Rødekro afk. 70 v/ Circle K

Støvring, Skanderborg, Haderslev m.fl. kan passes ind i ruten.
Endelige opsamlingssteder og tider planlægges efter indkomne bestillinger. Vi tager desuden højde for at tilpasse tidspunkt i Vejle/Kolding med tog fra Sjælland/Fyn.

HOTEL:

Hotel Good Morning Berlin East, Ruschestraße 45, 10367 Berlin
Hotellet ligger i den østlige del af Berlins centrum i bydelen Lichtenberg. Der er eget bad/toilet på værelserne, lækker morgenbuffet samt fornuftig afstand til sporvogn, U-Bahn og den restaurant, hvor vi planlægger fællesspisning tirsdag aften.
Besøg hotellets webside her

PRISER:

Bustransport + hotel (dobbeltværelse) m/ morgenmad: kr. 1.775,-/1825,-/person
Tillæg for enkeltværelse: kr. 300,-/person
Hertil skal lægges prisen for tilkøb af koncertbillet.

Den viste pris jvf. dine valg er den samlede pris for bustransport, hotel m/ morgenbuffet, evt. koncertbillet, billetgebyr til den officielle billetudbyder, evt. forsendelse fra Tyskland til DK, rejseleder og skræddersyet stemning i bussen til netop denne event samt vores administrationsgebyr.
Forsendelsesomkostninger: Vælg gratis forsendelse!

KONCERTBILLETTER:

Ståpladser: 1100 kr./stk.
Siddepladser: 1450 kr./stk.
Nogle få siddepladser koster kun 1300 kr./stk., så efter fordelingen justerer vi naturligvis prisen for dem, der får billigere billetter.
Placeringen på Olympiastadion: De billigere pladser ser ud til at være tæt på scenen, men ude i siden (f.eks. Blok E). Alle siddepladser er på nedre tribune, og de fleste er bag ståpladserne. De fleste pladser er samlet 2 og 2, så er man 3 personer afsted samlet, er det bedst at bestille ståpladser.