MGP22, Boxen Herning - 26/2

Ryd
 DKK

Børnenes MGP22 d. 26/2 2022
Bustransport m/u showbillet

Børnene får en oplevelse af de helt store, når vi arrangerer tur til MGP22 i Herning. Vi kører fra København via Storebælt til Herning med spisepause undervejs. Turen kan købes som bustransport t/r alene eller med tilkøb af billetter til showet.

Årets julegave til ungerne!

Gør dagen uforglemmelig for ungerne og giv dem stemningen og fællesskabet med en masse andre børn og forældre undervejs i vores MGP-bus. Som forældre slipper man for at køre bil og kan bruge tiden sammen med børnene. På hjemturen kan der blundes i bussen.

BUSTUREN:

Vi sørger for musik og MGP-stemning, rejseleder med i bussen, salg af drikkevarer til fornuftige priser samt sikker og tryg transport ud og hjem. Vi kører i moderne turistbus med aircon og toilet.

Bussen holder lige uden for indgangen til Boxen, så man sparer kø/betaling for garderobe i Boxen.
Medbring gerne pude/tæppe til hjemturen.

Bustransport t/r fra Sjælland: Kr. 545,-/person
Bustransport t/r fra Fyn: 495,-/person
Bustransport t/r fra Jylland: 445,-/person

TILKØB AF MGP-BILLETTER:

Vi kan tilbyde et begrænset antal billetter som tilkøb til bustransporten. Man vil komme til at sidde sammen både i bussen og til showet. Billetterne tilkøbes for pålydende pris + gebyr og fordeles efter først-til-mølle.

OPSAMLINGER:

12.30: København H, DGI-Byen
13.25: Ringsted v/ Burger King
13.50: Slagelse, Stop 39 bag Café Antvorskov
14.05: Korsør, afk. 43 v/ Sunset Boulevard
14.45: Odense SØ, Ørbækvej
15.50-16.40: Pause v/ Vejle DTC, spisning på McDonalds
17.30: Ankomst ved Boxen

Dørene til Boxen lukker kl. 18.30, og showstart er kl. 19.00
Show forventes slut kl. 21.00, hvorefter bussen kører retur mod København.

MGP22 – SHOWET:

Der er lagt op til en kæmpe festaften for de mindste med et forrygende show og masser af sang, dans, musik samt festfyrværkeri, når Boxen åbner dørene for MGP22.

Aftenens program i Boxen, oversigt over salen samt alle informationer om showet finder du på Boxens hjemmeside: MCH.DK

FORSENDELSE:

Gratis – rejsebevis og MGP-billetter udsendes pr. mail i løbet af oktober.