Harry Styles har annonceret intet mindre end 22 koncerter fordelt på kun 2 byer i Europa – Amsterdam og London.
Der er planlagt hele 10 koncerter på mægtige Johan Cruijff Arena i Amsterdam, hvor der er plads til 60-65.000 koncertgæster pr. aften. Du kan således forvente et helt usædvanligt og unikt møde mellem fans fra hele Europa!
Vi arrangerer bustransport tur/retur fra Jylland med opsamling af gæster fra Sjælland/Fyn i Kolding. Tidspunkter planlægges med tog fra andre landsdele.
Turene spænder over nogle dage og baseres på rimelige priser, nem planlægning, sikkerhed samt gode muligheder for at spørge om hjælp og gode råd.
Du er frit stillet til selv at bestille ønsket overnatning, eller du kan tilkøbe overnatning via os.
Den store udfordring for alle lige nu er, at alle overnatningsmuligheder i Amsterdam-området har skruet priserne enormt op, og det er nærmest umuligt at komme afsted til fornuftige priser. Vi har dog fundet mulighederne til dig.
Tjek evt. vores FAQ for spørgsmål vedr. vores busture, Rejsegarantifonden, koncertbilletter og meget mere.
BUSTRANSPORT OG MINDST ÉN OVERNATNING
– af disse grunde:
– en så lang ud/hjem-tur uden overnatning er virkelig hård kost.
– ved at lave én tur til 2 koncertdage er chancen for turens gennemførelse højere.
Så er der komforten:
– du sidder 14 timer i bus om aftenen/natten – begge veje. Får du sovet?
På endagsture skal bussen ved ankomst parkere 1 km. fra arenaen (langt uden for Amsterdams centrum), og bussen lukkes af – chaufføren har fri og skal sove.
Får du sovet nok i bussen til at holde dig vågen hele dagen og til koncerten? Hvad med bad og tøjskift?
Du går en laaang dag i møde som halvtræt zombie uden et hjem – særligt hvis det regner.
16 timer senere kører bussen mod Danmark… der ligger 14 timer og 1.000 km. forude.
Er man 18 år, kan man sove, når man bliver gammel. Er man en smule ældre, fortryder man den manglende søvn.
Er det værd at gamble med sin koncertoplevelse og den dyrt indkøbte billet for at spare lidt penge?
Vi forventer nogle uforglemmelige ture med fantastisk fan-hygge og fede oplevelser – fordi der er tid til det.
Vi gør vores bedste, og hvis alle gør dét, bliver Harry Styles mega meeting i Amsterdam én til historiebøgerne 🙂
TUR-DATOER:
TUR 1: (Læs mere og bestil HER)
Koncertbus tur/retur + 2 overnatninger i Utrecht
Afgang sen aften onsdag d. 20/5.
Ankomst torsdag formiddag.
Koncerter er fredag d. 22/5 + lørdag d. 23/5.
Hjemkørsel efter koncerten lørdag.
Hjemme i DK søndag formiddag.
TUR 2: (Læs mere og bestil HER)
Koncertbus tur/retur + 1 overnatning i Holland
Vi kan tilbyde koncertbilletter (gode siddepladser på nedre langside) til koncerten d. 30/5. Prisen er kr. 1670,-/billet inkl. gebyrer.
Afgang sen aften torsdag d. 28/5.
Ankomst fredag formiddag.
Koncerter er fredag d. 29/5 + lørdag d. 30/5.
Hjemkørsel efter koncerten lørdag.
Hjemme i DK søndag formiddag.
KONCERTBUS TUR/RETUR:
Opsamlinger:
Aalborg 20.45 – Randers 21.50 – Aarhus 22.35 – Vejle St. 23.30 – Kolding St. 23.50. Opsamlinger langs E45 efter bestillinger.
Herefter natkørsel fra DK til Amsterdam med mulighed for at sove.
Fra andre landsdele:
Opsamling ved Vejle Station:
Fra Herning m.fl. ankommer toget kl. 22.55. Busafgang kl. 23.30.
Opsamling ved Kolding Station:
Sidste tog fra Esbjerg er i Kolding kl. 23.29, og fra øst ankommer toget kl. 23.25. Busafgang kl. 23.50.
Ved togforsinkelser tager vi det naturligvis, som det kommer 😉
Ankomst ved Utrecht/Amsterdam sidst på formiddagen – ca. kl. 10.00.
PRISER, BUSTRANSPORT T/R:
På turene med 1 overnatning: kr. 1.375,-/person
På turen med 2 overnatninger: kr. 1.425,-/person
Man køber bustransport t/r, og man angiver som bemærkning ved bestilling, hvis man mangler overnatning. Så sørger vi for at tilbyde dig fornuftige priser.
SES VI I BUSSEN?
Lyder en weekendtur til Harry Styles i Amsterdam med masser af fanhygge som noget for dig, så gå ind på de enkelte ture og læs mere. Bestil din tur i god tid – og spørg, hvis du mangler svar på noget, der ikke kan findes i turenes beskrivelser